Forfatterarkiv: Mathea Jensen

Generalforsamling i Støtteforeningen for Vigersted Forsamlingshus

Den udsatte

Generalforsamling i Støtteforeningen for Vigersted Forsamlingshus

 skal nu afholdes. Det sker:

Mandag den 19.oktober kl. 19.30 i Vigersted Forsamlingshus. 

Alle medlemmer af støtteforeningen kan deltage. Dog er der Coronaloft. Vi må ikke være over 50 forsamlede.

Derfor er der tilmelding på Vigersted Booking.

Vi opfordrer til, at hver husstand grundigt overvejer deltagerantallet.

Dagsorden ifølge vedtægterne, som kan ses på Støtteforeningens hjemmeside www.vigerstedforsamlingshus.dk

Borgermøde om Vigersted Forsamlingshus fremtid.

Søndag den 27. september afholdes borgermøde i Vigersted Forsamlingshus kl. 15.00. Bestyrelsen ønsker ved dette møde at undersøge om der er opbakning til at drive huset videre. Tilmelding er påkrævet. Det kan ske på Vigersted Booking eller på tlf. 40 50 50 98.

Man kan endvidere melde sig ind i Støtteforeningen for Vigersted Forsamlingshus  ved at indbetale 200 kr. på MobilePay 15 69 78 eller på konto 4426 4955189086.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen for Støtteforeningen for Vigersted Forsamlingshus.

Vigersted bymidte med forsamlingshuset i baggrunden.

Forsamlingshus i Vigersted?

Skal Vigersted stadigvæk have et Forsamlingshus?   

Uønskede kvadratmeter?

På et byrådsmøde i juni vedtog Ringsted kommunes byråd efter anbefaling fra forvaltning og Økonomiudvalg at afhænde Vigersted Forsamlingshus, som en del af kommunens uønskede kvadratmeter.

Det er blevet besluttet, at huset skal tilbydes Støtteforeningen for Vigersted Forsamlingshus for et symbolsk beløb, idet det ikke anses for realistisk at kunne sælge huset til anden side. Huset blev overdraget til Ringsted Kommune i 1970 med en mundtlig aftale om, at kommunen skulle være forpligtet til at opretholde forsamlingshus i Vigersted.

Bestyrelsen overvejer deres stilling.

Det er ikke prisen, der bekymrer. Der er forskellige overvejelser, som f.eks.:

  • Er Vigersted Forsamlingshus også uønskede kvadratmetre for beboere i lokalområdet?
  • Kan foreningen med den nuværende opbakning fra lokalområdet drive huset rentabelt? Foreningen har 14 betalende husstande som medlemmer. Bliv medlem ved at indbetale 200 kroner pr. husstand på MobilePay 15 69 78. Læs mere om hvordan du kan blive medlem på vigerstedforsamlingshus.dk

 

  • Foreningen efterlyser flere hænder, der kan medvirke til, at huset fortsat består.
  • Hvordan skal ejerforholdet være?
  • Der forestår store renoveringer af tag, gulv og vinduer inden for en kort årrække. Vi taler om beløb på op mod 2 millioner kroner Kan disse finansieres via lån og fonde? Eller findes der frivillige der vil påtage sig arbejdet med at skifte taget? Eventuelt lokale håndværkere?
  • Foreningens overskud pr. år ligger normalt på 40.000 kr. Egenkapitalen er for øjeblikket knap 400.000.

Forskellige foreninger benytter huset og støtter dermed via huslejeindbetalinger.

Det drejer sig om: Voksenklubben, VIF Billardafdeling, Kirken, Vakse Voksne, Vigersteddilettanten, Lokalrådet, Historiegruppen, Fuglereservatet, VIF, Skolen, Ringsted Kommune.

Den store indtjening kommer fra privatfester. Ovenpå Corona-lukningen er der nu igen gang i udlejningerne. Stort set frem til jul. Der er booket udlejninger 3 år ud i fremtiden.
Helt uønskede er kvadratmeterne altså ikke!

Vigersted Forsamlingshus er 117 år gammelt og emmer af historie. Det har været en del af lokalområdets sociale liv i generationer. Tusindvis af arbejdstimer er lagt i huset som frivilligt arbejde. Læs mere på foreningens hjemmeside www.vigerstedforsamlingshus.dk

Bestyrelsen overvejer deres stilling, og der bliver indkaldt til borgermøde om forsamlingshusets fremtid søndag den 27. september kl. 15 i forsamlingshuset. Her ridses der forskellige scenarier op og der bliver rig mulighed for at stille spørgsmål og komme med forslag. Det bliver også dette møde, der skal vise om der er opbakning til et forsamlingshus i Vigersted.