Arrangementer

BLÅ BIO Jystrup

 Sæson 2018 – 2019

 Blå Bio præsenterer sæsonens spændende, søde og underfundige film. Kom og oplev en helt særlig stemning sammen med gode venner og lær samtidig nye venner at kende.

 Vi er 11 gange om året samlet i Gaudi galleriet ved siden af Dagli’Brugsen i Jystrup. Alle film forevises 19.30, og der er mulighed for en let udskænkning til alle forestillinger.

Der arrangeres en særlig cafeaften med særligt program incl. oplæg og spisning. Denne cafeaften annonceres senere 

20. september: Loving Vincent

Drama 95 min.

Vincent van Gogh lider en tragisk død i 1890 og er på det tidspunkt var ukendt for omverden, men er i dag en af historiens største kunstnere. Malerens tragiske død er stadig omgærdet af mystik og spekulationer. Hvem var det, der skød? Loving Vincent’ er verdens første 100 procent olieanimerede film, hvor 150 kunstnere har håndmalet hvert eneste ene af de malerier, der krævedes til filmens 65.000 frames. Filmen blev nomineret til en Oscar i kategorien Bedste animationsfilm.

Instruktør Maren Ade
Medvirkende Joel Edgerton, Ruth Negga, Michael Shannon, Nick Kroll, Chris Greene
22. oktober: The Square

Drama, komedie, thriller – 142 min. OBS helaftensfilm

‘The Square’ handler om, Christian, der er kunstnerisk leder af et museum i Stockholm. Ved åbningen af installationsprojektet, The Square, udsættes han for tricktyveri. Det får ham til at tage sagen i egen hånd, og sammen med sin assistent opsporer han gerningsmanden. Hvad der herefter følger er en serie af mindre heldige beslutninger, mødet med en aparte journalist og lanceringen af en PR-kampagne, der får lige rigeligt med opmærksomhed.

Instruktør Ruben Östlund
Medvirkende Claes Bang, Elisabeth Moss, Christopher Læssø, Terry Notary, Dominic West
14. november: Stalins død

Drama, komedie – 106 min.

‘Stalins død’ foregår i efterspillet til Josef Stalins bortgang i 1953. En magtkamp mellem afdødes nærmeste allierede i kommunistpartiets top. Især Nikita Khrushchev og Lavrentiy Beria, krydser klinger, mens den naturlige efterfølger, Georgy Malenkov, fremstår som en handlingslammet kransekagefigur. Filmen er ærkebritisk i sin humor, hvilket giver et nærmest Monty Pythonsk udtryk.

Instruktør Armando Lanucci
Medvirkende Jeffrey Tambor, Steve Buscemi, Michael Palin, Olga Kurylenko
4. december: Mens vi lever

Drama – 98 min.

Kristian må vende hjem til sin fødeby og se sine dæmoner i øjnene, da hans tidligere faderfigur ligger alvorligt syg. I samme by slås Trine med livet som alenemor, og to gymnasieelever, den sensitive Tobias og hans mere hårdkogte veninde Q, oplever udfordringer i deres indbyrdes forhold. Et voldsomt trafikuheld knytter de fire menneskeskæbner sammen på uventede måder.

Instruktør Mehdi Avaz
Medvirkende Sebastian Jessen, Julie Christiansen, Nicolas Bro, Charlotte Munck
3. januar: Three Billboards Outside Ebbing, Missouri

Komedie – 115 min.

Mildred Hayes’ datter er blevet myrdet, men da politiet i provinsflækken Ebbing ikke synes at have travlt med at opklare sagen, tager Mildred selv affære. Hun opsætter tre kæmpe reklameskilte ved indfaldsvejen, som anklager byens ærede politimester Willoughby for inkompetence. Dette sætter gang i en indædt kamp mellem fandenivoldske Mildred og den lokale ordensmagt.

Instruktør Martin McDonagh
Medvirkende Frances McDormand, Woody Harrelson, Sam Rockwell, John Hawkes
28. januar: Lucky

Drama, komedie – 88 min.

Lucky er en usentimental, 90-årig enspænder, som passer sine daglige rutiner i den hyggelige, amerikanske ørkenby, hvor han har boet i lang tid. Efterhånden som alle hans venner er draget til det hinsides, må selv en hårdnakket ateist som Lucky forberede sig på det uundgåelige og fundere over, hvad meningen med det hele egentlig er.

Instruktør Christian Vincent
Medvirkende Fabrice Luchini, Sidse Babett Knudsen, Eva Lallier, Corinne Masiero
26. februar: Hvad vil folk sige?

Drama – 106 min. OBS norske undertekster – men det har vi jo klaret før

Den 16-årige pige Nisha er splittet mellem to kulturer. Over for vennerne i Oslo er hun en normal, frigjort norsk teenager. Men i hjemmet er hun underlagt sin pakistanske families traditioner. Da Nishas strenge far griber hende i at kissemisse med sin norske kæreste, reagerer han ved at kidnappe sin datter og tvangsflytte hende til slægtninge i Pakistan, så hun kan lære at opføre sig sømmeligt.

Instruktør Iram Haq
Medvirkende Maria Mozhdah, Adil Hussain, Ekavali Khanna, Rohit Saraf
23. marts 16-22: Film ikke fastlagt endnu

CAFE AFTEN

Vi viser ikke Lady og Vagabonden men finder et andet spændende tema, der binder velkomst, introduktion til filmtemaet, filmforevisning, fælles middag og samvær sammen til en spændende aften

Der kommer flere oplysninger når programmet er klar. Reserver allerede nu datoen

4. april: Wind River

Drama, krimi, thriller – 107 min.

Jægeren Cory Lambert finder et kvindelig i Wyomings snedækkede vildmark. En nyuddannet kvindelig FBI-agent, Jane Banner, udsendes fra Las Vegas for at lede efterforskningen. Cory, der selv har prøvet at miste en af sine nærmeste, tilbyder at hjælpe Jane med at løse mordgåden, der peger tilbage til Corys fortid i det gamle indianerreservat

Instruktør Taylor Sheridan
Medvirkende Jeremy Renner, Elizabeth Olsen, Gil Birmingham, Jon Bernthal
29. april: Darkest Hour

Drama – 125 min.

Maj 1940. De tyske nazistiske tropper har knust den franske modstand og trængt de britiske styrker tilbage ved Dunkerque. Det er op til Storbritanniens aldrende premierminister, Winston Churchill, at afværge den nærmest uundgåelige invasion. Skønt hverken kongen eller partifællerne stoler på hans dømmekraft og presser på for at forhandle med Hitler, står Churchill fast på sit credo: Giv aldrig efter.

Instruktør Joe Wright
Medvirkende Gary Oldman, Ben Mendelsohn, Kristin Scott Thomas, Lily James
20. august: A walk in the woods – Generalforsamling

Drama, komedie – 104 min.

Efter at have tilbragt to årtier i England vender Bill Bryson tilbage til USA. Han beslutter at genskabe forbindelsen til sit hjemland ved at vandre på Appalachian Trail med en af de venner, han har haft længst. Forfatteren og vennen, den forhenværende alkoholiker Stephen Katz, forsøger at gå hele den 3500 km lange vandresti og kommer med underfundige bemærkninger om verden omkring dem og deres egne liv. Baseret på romanen af Bill Bryson..

Instruktør Ken Kwapis
Medvirkende Nick Offerman, Emma Thompson, Robert Redford, Mary Steenburgen