Referat  4. maj 2020 

Tid: 4. maj 2020 kl. 19
Deltagere: Frank Nielsen, Peter Hanen og Ulrich Hjort Hansen
Afbud: Finn Andersen og Lasse Bremer
1) Oplæg fra Spektrum Arkitekter til Aktivitets- og Naturhus og projektdeltagernes ønsker ogforslag
– Godt oplæg for at arkitekterne kan pejle sig ind på opgaven
– Der var 8 deltagere til præsentationen i projektgruppen og vi kunne há ønsket nogle flere
– Der blev sporet mange ønsker som kræver meget plads
– Arkitekterne ønskede et “drømmescenarie” fra os i projektgruppen og nogle har allerede sendt andre sender måske senere
Beslutning fra styregruppen
– Der SKAL holdes fuldt fokus på hvad borgerne ønsker, som kommer fra
borgermøder, referat fra borgermødet 6. januar 2020 og spørgeskemaundersøgelse
– Der SKAL være fokus på kravene som er listet i dokumentet for
tilbudsgivningen
– Der SKAL være fokus på bredden og funktioner og ikke på enkelte
interessegrupper – det er funktioner som styrer og ikke bygningen eller vores ønsker.
– Styregruppen satser på 200 kvm til de arealer som er uopvarmede og
opvarmede, ekskl. overdækkede arealer, bålhus, kanohus mv. Vi satser ikke på 250 kvm
– Bygningen skal have mulighed for udvidelse, hvilket skal indtænkes fra
start
– Åbenhed for arkitekter til at være kreative og til at udfordre os
Det præciseres fra styregruppen: Ingen får eksklusive rettigheder og alle deltager på lige
vilkår og alle deler (næsten) alt med hinanden.
2) Samarbejde med RTS og traktørstedet

Styregruppen har besluttet IKKE at bruge flere ressourcer på at overveje brugen af
traktørstedets lokaler. Lederen af RTS har mellem linjerne
antydet, at de ikke ønskede dette samarbejde, og vi får et problem med at afholde husleje, og sammenfattet vil det give flere ulemper end fordele såfremt vi anvender nogle af deres lokaler i regi af Søskovlandet. RTS har oplyst, at de gerne vil benytte de kommende faciliteter til velkomst arrangementer for nye studerende, og det kan være 3-5 gange årligt, hvilket er fint. De kan benytte
bygningerne på lige fod med alle øvrige. RTS har ingen betænkeligheder mht. etablering af Aktivitets- og Naturhus i Vrangeskov, hvilket i sig selv er dejligt.
Lars Berndt har oplyst, at gruppen som arbejder i Vrangeskov med RTS fortalte, at de måske kunne være behjælpelig med opførelse af simple bygninger mv
og dette er selvfølgelig taget til efterretning.
3) Fonde og midtvejsmøde med Realdania/LogA
For at vi ikke forcerer processen har styregruppen besluttet IKKE at ansøge Villum
Fonden, hvor fristen er 4. juni. Vi vil hellere gøre arbejdet ordentligt, og forberede
ansøgninger godt og grundig. Peter har mange års erfaringer med fonde og oplyser, at han
er overbevist om, at fondene IKKE får ret mange ansøgninger, og flere
fonde derfor vil “brænde inde” med deres økonomiske midler, og derfor vil slægge på deres krav for støtte til projekter. Vi afventer derfor videre fondsansøgninger
til efter sommerferien. Ulrich meddeler Ringsted Kommunes fundraiser denne beslutning.
Alle er enige om, at det gode momentum der er i projektet skal fortsætte, og derfor vil vi gerne afholde et midtvejsmøde med Realdania/LogA, som de nu giver mulighed for – det er så kun Søskovlandet der deltager, og Ulrich tolker det som en RIGTIG GOD ting at afholde dette møde. Dels for at oplyse Realdania/LogA/DGI om projektet, og dels få nogle delaccepter og at vi er på rette vej.
Det er det møde som skulle være afholdt den 27. april hos Realdania i KBH, og vi
arbejder med afholdelse af dette møde ultimo juni måned.
Dette møde bliver med deltagelse af Styregruppen og Spektrum Arkitekter, og det er ønskværdigt om vi kan være i samme lokale eller samme sted udendørs afhængig af Corona status.
Under alle forhold i samlet flok, således at vi lettere kan kommunikere med folk i den anden ende og måske med hjælp fra en større skærm.
Spektrum Arkitekter modtager dette referat / beslutninger