Familiespejder

Skeespejderne laver spejderaktiviteter for de alleryngste og deres forældre. Vi leger, laver bål, bager snobrød, bygger huler, går på skattejagt, bliver beskidte, klatrer i træer, finder spor i skoven, samarbejder, bliver trætte, griner og løber stærkt.

Familiespejder

Skeespejderne laver familiespejder for alle interesserede med børn under 6 år.

Hvis I har lyst til at prøve kræfter med nogle af spejderlivets mange aktiviteter med udgangspunkt i familiens trygge rammer, så kom og vær med.

Familiespejder er friluftsliv for hele familien. Det er en god og hyggelig måde at tilbringe formiddagen sammen på i det fri. Eneste krav er, at det yngste barn er under 6 år.

Vi mødes hver 3. lørdag ved Skeespejderne, Skeevej 44. Læs mere og tilmeld jer på www.skeespejderne.dk

23. marts (9.30-12.00)
13. april (9.30-12.00)
11. maj (9.30-12.00)
1. juni (9.30-12.00)
19. juni (fra kl. 18.)

Kender du Smukke Torvald?

Status på egnsspil, 23.januar 2019

Vi er gået i gang med prøverne. Egnsspillet bliver til noget. På det sidste er der kommet 10 skuespillere fra nær og fjern.

Men – Kender du Smukke Torvald og Barber Jensen?

Det er de to væsentlige skuespillere vi mangler til egnsspillet i Vigersted – ”Banebørster og Sognerødder – Balladen om en Jernbane.”

Torvald er en ung mand på 18-30 år. Han er banebørste og kommer i stykket til at danne par med Linda, en ung pige med indremissionske forældre. Det er en stor og vigtig rolle.

Barber Jensen er mellem 25 og 60 år gammel. Han er en mindre rolle med sjove replikker og indgår i flokken af iøjnefaldende børster.
Dertil kommer, at vi skal bruge et antal statister til at spille banebørster og lokale landsbyboere. De kommer på prøveplanen i maj og juni.

Spilledatoer: 21. – 22. – 23. juni 2019
Hvis du kender nogen – eller du selv har lyst, så henvend dig til Mathea og Torben, Ågerupvej 26.

tlf. 22 44 85 74 eller 40 50 50 98.

E-mail: mot.jensen@gmail.com

Prøverne er godt i gang hver torsdag i Vigersted Forsamlingshus. Ansøgninger om økonomisk støtte fyger ud til højre og venstre. Der tænkes scenografi og kostumer. Der inviteres til at sætte boder op på festpladsen.

Torben Dan Jensen

BANEBØRSTER OG SOGNERØDDER
– balladen om en jernbane

Behovsafklaringsrunde i temagruppen faciliteter, kultur og idræt

Der er brug for at afklare, hvilke behov for faciliteter, der er i Søhøjlandet.

Derfor laver vi en behovsafklaringsrunde i hvert af de fire lokalområder, hvor en repræsentant for hvert lokalområde deltager samt alle andre, der gerne vil bidrage til en behovsafklaring i lokalområdet er hjertelig velkomne. Der er ingen tilmelding – bare kom og giv jeres besyv med!

·       Tirsdag d. 22/1 kl. 19.00-20.30 er der møde i Jystryp/Valsølille i Aktivitetshuset, Skjoldenæsvej 65, 4174 Jystrup

·       Tirsdag d. 19/2 kl. 19.00-20.30 er der møde i Vigersted på Vigersted Skole på Ågerupvej 2, 4100 Ringsted.

·       Torsdag d. 7/3 kl. 19.00-20.30 er der møde i Kværkeby/Fjellebro (sted følger)

·       Tirsdag d. 19/3 kl. 19.00-20.30 er der møde i Haraldsted/Alillindelille (sted følger)

Møderne er åbent for alle interesserede, der ønsker at bidrage med en oversigt over aktiviteter, mødesteder samt hvad, der foregår hvornår i hver af de fire lokalområder i Søhøjlandet

Dagsorden
·       Oversigt over aktiviteter (fra fx idræt, spejder, skydning, ridning og kulturelle aktiviteter mv).

·       Mødesteder/aktivitetssteder (fx gymnastiksale, forsamlingshuse, spejderhytter, klubhuse mv).

·       Aktiviteter over dagen, ugen og året (hvornår der fx er fodbold, gymnastik, julemarked, høstmarked, landsbyfester/skolefester, revy/skuespil, gymnastikopvisning osv).

Vi gælder os alle 4 til at komme i gang igen med temagruppen faciliteter, kultur og idræt.
Med venlig hilsen

Finn Andersen (Kværkeby/Fjellebro), Lasse Bremer (Jystrup/Valsølille), Ulrich Hjort Hansen (Haraldsted/Allindelille) og Thomas Lausten (Vigersted)

Skuespillere søges til egnsspil.

 

Torsdag den 10. januar 2019 er fastsat til at være første prøvedag på egnsspillet i Vigersted . teaterstykket hedder ”Banebørster og Sognerødder – Balladen om en jernbane.” Her skal de 29 nuværende skuespillere mødes i Vigersted Forsamlingshus kl. 19.30.

På mødet torsdag vil manuskriptet blive vist frem og læst igennem. På nuværende tidspunkt mangler der 12 skuespillere. Efterfølgende vil vi endnu en gang gå på jagt efter aktører.

Skulle det mod forventning vise sig, at der ikke kan samles det fornødne antal deltagere inden den 17.1, må projektet nedlægges.

Hvis nogle skulle være interesserede i at deltage, kan man bare møde op torsdag. Man er også velkommen til at ringe på telefon 22 44 86 74 eller skrive en mail til mot.jensen@gmail.com.

Teaterstykket er baseret på virkelige hændelser og handler om et sogn, der blev sat på den anden ende, da Den Sjællandske Midtbane skulle anlægges i perioden 1919-1924.

Der var store vanskeligheder med anlægget. Både rent praktisk ved overførslen i Vigersdal, men også i forholdet mellem banebørsterne og den lokale befolkning.

At deltage i egnsspillet stiller nogle krav til deltagerne. Prøverne ligger på torsdage fra kl. 19-21.30 i Vigersted Forsamlingshus. Dertil kommer et intenst prøveforløb i tiden op til Sct. Hans, hvor stykket skal vises frem for offentligheden den 21., 22., og 23. juni. Det sker på Kirkeengen i Vigersted, hvor der også vil blive opbygget en markedsplads.

Af hensyn til stykkets økonomi og fordi dilettanten er en afdeling i Vigersted Idrætsforening  skal deltagerne betale kontingent for at deltage. Børn og unge under uddannelse op til 25 år betaler 150 kr. Voksne skuespillere med replikker betaler 400 kr. og statister uden replikker betaler 200 kr.

Til gengæld er man som deltager med i et givende fællesskab. Det bliver en fest at være med, men det bliver også hårdt arbejde.

På mødet torsdag kan der købes vand og øl, men man er velkomne til selv at medbringe forplejning.

Med venlig hilsen

Torben Jensen

Nyhedsbrev december 2018

Nyhedsbrev december 2018 Søhøjlandet Sjælland.

Det første nyhedsbrev er netop udkommet. Hvis man ønsker at modtage nyhedsbrevet i fremtiden, så skriv en mail til ph@carlhansens.dk.

Nyhedsbrevet beskriver bl. a det store arbejde som temagrupperne har udført:

  • Temagruppen natur & trafik

Gruppen har bl. a set på muligheden for sammenhængende rekreative og
trafiksikre cykel- og vandrestier mellem de større landsbyer i Søhøjlandet.

De har også set på behovet og ønskerne om at synliggøre områder med trafikale udfordringer. Ikke mindst for de bløde trafikanter og vores børn.

Endelig arbejder gruppen også med muligheden for at etablere en naturpark, hvilket er i tråd med ønskerne fra Ringsted Byråd.

  • Temagruppen faciliteter, idræt og kultur

Temagruppen holdt mange møder for at afklare fælles behov og ønsker inden for idræt og faciliteter.

Gruppen har også arbejdet med at styrke samarbejde omkring lokalhistorie og kultur.

Kirke klædt i sne

Haraldsted Kirke klædt i sne

  • Temagruppen bosætning og dagligvarer

Gruppen prøver at finde nye muligheder for bosætning og synliggøre, hvor der er fødevareproduktion, og måske skabe nye måder at distribuere/markedsføre varerne på.

  • Kommunikationsgruppen

Har især arbejdet med at opbygge den fælles hjemmeside fx ved en meget velbesøgt workshop i september, hvor alle interesserede kunne få et log-in og således være med til at skabe en dynamisk kommunikationsplatfom. Pt arbejder 2 lokalråd og en idrætsforening på at få deres nuværende hjemmesider lagt ind under Søhøjlandets hjemmeside.

Pt arbejdes der med at afholde et møde om outdoor-aktiviteter lørdag d. 26. januar kl. 10 på Vigersted Skole.

Status på egnsspil i Vigersted den 4.12.18

Status på egnsspil.

Vi er nu så langt i forløbet, at vi kan gøre lidt status på egnsspillet. Vi havde et velbesøgt møde i Vigersted Forsamlingshus, hvor der var mange positive tilkendegivelser. Vi fik en del tilmeldinger til spillet, til bodpladsen og til det praktiske arbejde.

Vi må imidlertid konstatere, at der mangler en del skuespillere. Vi kan på nuværende tidspunkt ikke besætte alle rollerne.

Vi kigger seriøst på omskrivning af stykket, og vi spørger alle, vi kommer i nærheden a,f om de vil være med.

Det handler både om mænd, kvinder og børn. Og så har vi akut mangel på unge. (18-25 år)

Vi har i styregruppen givet os selv en deadline. Vi skal senest den 10. januar, som også er fastsat til første prøvedag, kunne se en realistisk mulighed for at kunne opføre spillet.

Vi beder jer derfor om at forhøre jer i jeres omgangskreds, om der er potentielle deltagere. Både til spillet og som bodholdere – gerne begge dele.

Læs mere på www.vigersted.net . Her har vi lånt plads til vores hjemmeside.

På styregruppens vegne

Mathea og Torben.

Juletræstænding i Jystrup

HUSK at det er I MORGEN SØNDAG D.25 NOVEMBER, at vi tænder byens juletræ i Jystrup.

Kom og spis dejlig risengrød, hyg i brugsen med nissemor og voksenkonkurrence eller støt Gyldenløve spejderne ved at købe nogle af alle deres lækkerier.

Vi starter kl.15.30 og tænder juletræet 16.30.

Vi håber at se en masse fra Jystrup og omegn til en hyggelig eftermiddag.

 

Møde i temagruppen Bosætning og Dagligvarer

Hej alle.
Der indkaldes hermed til møde i landsbyklyngegruppen
Bosætning og Dagligvarer
tirsdag 27. november 2018 kl. 19:30
hos Ulrich Hjort Hansen, Kastrupvej 12, Haraldsted, 4100 Ringsted.
Forslag til dagsorden:
  • Status på temagruppen Bosætning og Dagligvarer
  • Emner at arbejde videre med inden for Bosætning
  • Emner at arbejde videre med inden for Dagligvarer
  • Det videre arbejde.

Meld venligst tilbage til mig, hvis du ønsker at deltage: lisbethdue@hotmail.com

Giv gerne invitationen videre til enhver interesseret klyngeborger.

På gensyn og mange hilsener

Lisbeth Due Andersen, Jystrup.

Juletræsfest i Vigersted Forsamlingshus

Søndag d. 2. december kl. 15-16.30 inviterer Vigersted Idrætsforening vanen tro ALLE interesserede til at deltage i årets juletræsfest i Vigersted Forsamlingshus.
Vi skal danse om juletræet og der serveres gløgg, juice og æbleskiver. julemanden kigger måske også forbi?
Nisseklædte børn danser om juletræet i Vigersted Forsamlingshus

Der danses om juletræet og julemanden kommer på besøg i Vigersted forsamlingshus, når VIF inviterer ALLE interessede til juletræsfest.Pris 25 kr pr. person.
Tilmelding inden 30/11 via mobilepay 49730 (Vigersted IF) – husk navn

Vi glæder os til at se jer alle
Mvh Vigersted Idrætsforening

Arbejdsmøde i kommunikationsgruppen

ALLE der har lyst til at bidrage til hjemmesiden kan deltage i mødet mandag d. 12. november kl. 19 på Ellebæksvej 1

Seks mødedeltagere samlet privat

Kommunikationsgruppen er samlet til møde privat Med Thomas fra Infoland (nr. to fra venstre). Kommunikationsgruppen består af Lene Lundgren, Ulrick Hjort Hansen, Kurt K. Andersen, Peter Hansen og Thomas Lausten

Medbring egen pc

Tilmelding: lene74lundgren@gmail.com

Møde om egnsspil torsdag d. 25/10 kl. 19.30

Egnsspillet “Banebørster og sognerødder” lægger ud med et informationsmøde torsdag den 25. oktober i Vigersted Forsamlingshus kl. 19.30.

Til deltagelse i projekt egnsspil i Vigersted inviteres alle interesserede fra Vigersted og fra klyngesamarbejdspartnerne i Kværkeby, Fjellebro,  Jystrup, Valsølille, Allindemagle og Haraldsted. Det kunne være sjovt at vise borgerne i Ringsted Kommune, hvad landområderne kan, når de forener kræfterne.

Gruppebillede af Vigersted dilettant

Revy-holdet bag Vigersted IF dilettant er her samlet.

Et egnsspil er et teaterstykke bygget på lokale begivenheder. At spille egnsspil har været udført siden starten af 70erne. I forbindelse med den store kommunalreform dengang, var det nødvendigt at finde lokale historiske holdepunkter frem. Vores egnsspil har fået titlen ”Banebørster og sognerødder – Balladen om en jernbane.” Spillet tager udgangspunkt i den kendsgerning, at der i 1924 blev indviet en jernbane i området – Den Sjællandske Midtbane. Strækningen skulle gå fra Næstved til Hillerød, men den nåede aldrig længere end til Frederikssund. Den fik en vis indflydelse på forholdene i den nordlige del af Ringsted Kommune. De forskellige sogneråd kunne byde ind med stationer – alt efter hvor meget de ville betale. I Vigersted Kommune ville man gerne have en station, men da kommunen var temmelig stor, så kunne man ikke blive helt enig om placeringen af stationen. Den endte på Ortved Stationsvej – midtvejs mellem Ortved og Vigersted. Bygningen ligger der endnu som privat bolig. I Jystrup Kommune var DSB`s plan oprindelig, at banen skulle løbe vest om søen til Valsølille. Sognerådet ville gerne have stationen i Jystrup By og borgerne i Nebs Mølle ville gerne have stationen der. Den fik en placering på Skjoldenæsvej, efter at sognerådet investerede 60.000 kr, og bygningen kan også her ses endnu, hvor den tjener som privat bolig.

I Kværkeby fik ejeren af Knudslund etableret et trinbræt ved sin gård. Det gav muligheder for borgerne, som jo også havde Fjællebro station, som dog hørte til Vestbanen. Et banevogterhus er først for nylig blevet revet ned.

Mens banen blev bygget 1916-1924 var der nye spændende borgere i landsbyerne – de legendariske banebørster, der blev betegnet som ”ikke værende Guds bedste børn”. Sandheden var, at de var en flok frie fugle, der på denne måde kunne tjene til livet. I dag havde de nok fået en diagnose.

I forhold til de lokale fastboende har der været konflikter. Værdierne har været meget forskellige, men der er også udviklet venskaber og romancer mellem grupperne.

Da banen stod færdig, var der muligheder for lokalbefolkningen. Tænk – nu kunne man besøge sin kæreste i Jystrup ved at tage toget både fra Kværkeby og Vigersted. Nu kunne man tage toget til Ringsted med varer til torvet. Nu kunne man sende pakker fra de lokale stationer og trinbrætter. For menigmand var det nye tider. De, der havde bil eller masser af trækkraft var nok mere ligeglade.

Banen blev en begrænset succes og lukkede allerede i 1936. Den har dermed Danmarksrekord i korteste levetid.

Om disse begivenheder handler egnsspillet i Vigersted. Der er brug for mange hænder i projektet. Dels er der skuespillere og statister. Der er 32 taleroller i stykket, som skal suppleres med masseoptrin. Der skal bruges folk til koret. Der skal bruges bodholdere og folk, der vil gå til hånde. Der skal bruges syersker m/k. Der skal bruges scenebyggere. Alt i alt kan op mod 200 deltagere komme i funktion.  Det siger sig selv, at der skal bruges penge på projektet. Budgettet ligger på omkring 200.000, som vi håber, kommer ind via Ringsted Kommune, fonde, sponsorater og kontingenter.

Stykket er skrevet af Mathea og Torben Jensen og bygger på historiske kendsgerninger tilsat fri fantasi.

Kom og hør mere og lad os lave en fest næste sommer.

Spilledatoer:

Fredag den 21. juni, lørdag den 22. juni, søndag den 23. juni (Sct. Hans aften) 2019.

Møde i temagruppe om bosætning og dagligvarer

Temagruppe-mødet om bosætning og dagligvarer mandag d. 22. oktober er desværre aflyst. Hvis du har interesse for emnet , så kontakt lisbethdue@hotmail.com. Æbler i kassevisSå forsøger vi at finde en ny dato, hvor ALLE med interesse for bosætning og dagligvarer inviteres, så vi får taget pulsen på, hvem der har lyst til at være med, samt hvad hver enkel kan bidrage med. Man behøver ikke at have været med før for at kunne deltage.

Forslag til dagsorden:

– status på temagruppen

– emner at arbejde videre med inden for bosætning

– emner at arbejde videre med inden for dagligvarer

– det videre arbejde

 

Juletræstænding i Jystrup

Kære alle børn og barnlige sjæle i Jystrup og omegn.
Sæt allerede nu X i kalenderen SØNDAG D.25 NOVEMBER, hvor der vil være julehygge i og omkring Dagli’ Brugsen i Jystrup fra kl.15.00, hvor vi også skal have tændt byens juletræ.
Mere info om dagen følger, under begivenheden i kalenderen! – – – – – >

Vejarbejde på Snekkerupvej i Vigersted

 

I forbindelse med skolen vil der i ugerne 41-42 forgå vejarbejde på Snekkerupvej. Det vil stadig være muligt at passere på Snekkerupvej i bil, men der vil kun være ét spor farbart.

Arbejdet udføres for at vi i højere grad kan sikre cyklister og fodgængere som ankommer til skolen.

Tiltagene vil bl.a. være, at der bliver standsning og parkering forbudt på Snekkerupvej, at den hævede flade bliver forlænget og så bliver hele afsætningspladsen ved skolen renoveret.

Hilsen

Vigersted Skole

Informationsmøde om egnsspillet i Vigersted

Egnsspillet i Vigersted.

Til deltagelse i projekt egnsspil i Vigersted inviteres alle interesserede fra Vigersted og fra klyngesamarbejdspartnerne i Kværkeby, Fjellebro,  Jystrup, Valsølille, Allindemagle og Haraldsted. Det kunne være sjovt at vise borgerne i Ringsted Kommune, hvad landområderne kan, når de forener kræfterne.

Kom derfor til informationsmøde torsdag den 25. oktober i Vigersted Forsamlingshus kl. 19.30.

Et egnsspil er et teaterstykke bygget på lokale begivenheder. At spille egnsspil har været udført siden starten af 70erne. I forbindelse med den store kommunalreform dengang, var det nødvendigt at finde lokale historiske holdepunkter frem. Vores egnsspil har fået titlen ”Banebørster og sognerødder – Balladen om en jernbane.” Spillet tager udgangspunkt i den kendsgerning, at der i 1924 blev indviet en jernbane i området – Den Sjællandske Midtbane. Strækningen skulle gå fra Næstved til Hillerød, men den nåede aldrig længere end til Frederikssund. Den fik en vis indflydelse på forholdene i den nordlige del af Ringsted Kommune. De forskellige sogneråd kunne byde ind med stationer – alt efter hvor meget de ville betale. I Vigersted Kommune ville man gerne have en station, men da kommunen var temmelig stor, så kunne man ikke blive helt enig om placeringen af stationen. Den endte på Ortved Stationsvej – midtvejs mellem Ortved og Vigersted. Bygningen ligger der endnu som privat bolig. I Jystrup Kommune var DSB`s plan oprindelig, at banen skulle løbe vest om søen til Valsølille. Sognerådet ville gerne have stationen i Jystrup By og borgerne i Nebs Mølle ville gerne have stationen der. Den fik en placering på Skjoldenæsvej, efter at sognerådet investerede 60.000 kr, og bygningen kan også her ses endnu, hvor den tjener som privat bolig.

I Kværkeby fik ejeren af Knudslund etableret et trinbræt ved sin gård. Det gav muligheder for borgerne, som jo også havde Fjællebro station, som dog hørte til Vestbanen. Et banevogterhus er først for nylig blevet revet ned.

Mens banen blev bygget 1916-1924 var der nye spændende borgere i landsbyerne – de legendariske banebørster, der blev betegnet som ”ikke værende Guds bedste børn”. Sandheden var, at de var en flok frie fugle, der på denne måde kunne tjene til livet. I dag havde de nok fået en diagnose.

I forhold til de lokale fastboende har der været konflikter. Værdierne har været meget forskellige, men der er også udviklet venskaber og romancer mellem grupperne.

Da banen stod færdig, var der muligheder for lokalbefolkningen. Tænk – nu kunne man besøge sin kæreste i Jystrup ved at tage toget både fra Kværkeby og Vigersted. Nu kunne man tage toget til Ringsted med varer til torvet. Nu kunne man sende pakker fra de lokale stationer og trinbrætter. For menigmand var det nye tider. De, der havde bil eller masser af trækkraft var nok mere ligeglade.

Banen blev en begrænset succes og lukkede allerede i 1936. Den har dermed Danmarksrekord i korteste levetid.

Om disse begivenheder handler egnsspillet i Vigersted. Der er brug for mange hænder i projektet. Dels er der skuespillere og statister. Der er 32 taleroller i stykket, som skal suppleres med masseoptrin. Der skal bruges folk til koret. Der skal bruges bodholdere og folk, der vil gå til hånde. Der skal bruges syersker m/k. Der skal bruges scenebyggere. Alt i alt kan op mod 200 deltagere komme i funktion.  Det siger sig selv, at der skal bruges penge på projektet. Budgettet ligger på omkring 200.000, som vi håber, kommer ind via Ringsted Kommune, fonde, sponsorater og kontingenter.

Stykket er skrevet af Mathea og Torben Jensen og bygger på historiske kendsgerninger tilsat fri fantasi.

Kom og hør mere og lad os lave en fest næste sommer.

Spilledatoer:

Fredag den 21. juni, lørdag den 22. juni, søndag den 23. juni (Sct. Hans aften) 2019.

 

Revy i Vigersted

Høstfest og revy i Vigersted.

Så er det atter tid til den traditionsrige høstfest og revy i Vigersted forsamlingshus. Revyen har i år titlen: ”Breaking fake news” og er selvfølgelig inspireret af den meget tale om ”fake news”. Om de nyheder der kommer frem i revyen er ”fake” må tilskuerne selv tage stilling til.

Revyen behandler både meget lokale nyheder, kommunale nyheder og så selvfølgelig de store nationale ting. Hvad kalder man f.eks. indbyggerne i Vigersted?, hvad sker der når Ringsted kommune har 30 mill. Kr. i overskud og hvordan går det med det ridende politi og maskeringsforbuddet?

Me too bevægelsen går heller ikke ram forbi og ikke mindst tager skuespillerne  et meget uhøjtideligt blik på sig selv.

Revyen spiller to dage:

Fredag d. 5/10 hvor der s startes med spisning fra kl. 18.30 bestående af en stor buffet fra Osted-slagteren samt kaffe og småkager. Revyen starter kl. 20.00.
Prisen denne aften er 200 kr. for voksne og 150 kr. for børn.

Lørdag d.6/10 spilles kl. 15.00 og her er der mulighed for at købe kaffe og brød i pausen.
Priserne lørdag er 60 kr. for voksne og 30 kr. for børn.

Billetter kan bestilles på 57 52 56 16 (Niels Arentoft) eller på 60 62 79 51 (Karen Marie Andersen). Tilmelding til spisning er bindende fra tirsdag d. 2/10.

 

Ansøg om støtte til dit barns fritidsaktivitet

Puljen er til børn i alderen op til 15 år og kan søges, hvis du bor i Ringsted Kommune. Du kan søge så længe, som der er penge i puljen, så det foregår efter først-til-mølle-princippet. Pjece Pulje til børns fritidsaktiviteter

Kan du få støtte?

Du kan søge om støtte til dit barn, hvis din familie opfylder ét eller flere af de følgende kriterier:

  • Familier, hvor én eller begge forældre er på en midlertidig offentlig forsørgelse i form af kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse
  • Familier, hvor kun én forælder har en indtægt, som er i form af ressourceforløb, førtidspension eller ledighedsydelse uden biindtægt.

Du kan både søge til børn, der gerne vil starte på en fritidsaktivitet, og til børn, der allerede har en fritidsaktivitet.

Regler for at få støtte

  • Din families samlede indtægt må ikke overstige ydelsen for de nævnte ydelser.
  • Støtten kan gives til deltagelse i fritidsaktiviteter som f.eks. spejder, alle former for sport og idræt, musikskole, ungdomsskole, m.v.
  • Støtten kan dække udgifter til betaling af kontingent, stævnedeltagelse, sportstøj og andet udstyr til aktiviteten.
  • Støtten udbetales til din NemKonto når du har afleveret regning eller kvittering for udgiften til din sagsbehandler.
  • Bevillingen følger et kalenderår, du kan derfor ikke søge for udgifter fra tidligere år, men kun i indeværende år.

Pjece Pulje til børns fritidsaktiviteter

skeespejderne

Hvad er spejder

Spejder ved Skeespejderne byder på masser af sjov og nye venner. Gennem udfordringer, friluftsliv og sunde fællesskaber er vi med til at udvikle robuste børn og unge. Et år ved Skeespejderne er et år fuld af nye venner og gode oplevelser. Så kom og vær med til at ”rejse ud i verden” uden at forlade spejderhytten, passe vores honningbier, cykle på mountainbikes i skoven, fange smådyr i søen og mange andre aktiviteter sammen med de nye spejdervenner. Hvert år tager alle spejderne på sommerlejr og på en weekend i løbet af vinteren. Derudover deltager vi også i andre aktiviteter sammen med spejdere fra andre korps i løbet af året.

 

Vi har de tre værdier ansvar, respekt og mod i fokus, når vi har spejderaktiviteter, da vi mener, at de kan være med til at give børn og unge styrke til at gøre en forskel.

 

Hvem er vi og hvem kan være med

Alle børn fra og med de er startet i 0. kl. er velkomne til at være spejdere ved Skeespejderne. Vi har lige nu spejdere i alderen 6-16 år. Skeespejderne er en del af Danske Baptisters Spejderkorps, og vi kan kendes på vores blå uniformer og turkise tørklæde.

 

Hvornår og hvor holder vi spejdermøder

Vi har spejdermøde hver onsdag kl. 18.30-20.00 på Skeevej 44, 4370 St. Merløse (mellem Allindelille Friskole og Skee).

 

Kontakt

Hvis du vil vide mere om Skeespejderne, så tjek vores Facebookside ud https://www.facebook.com/skeespejderne/?hc_ref=ARTQWIW6CzCXAf3gT5G0m6rfJFKylf_bO633xJMtVb4-XLgu1LrFl-gJNmM–1HGo2w&fref=nf her kan du se en masse billeder af vores glade spejdere, ellers kontakt kredsfører Tenna Arpe på skee@dbs.dk.

 

Hvad koster det

Det koster 100 kr. at blive indmeldt hos Skeespejderne.

Indmeldingsgebyret bliver modregnet i første halvårlige kontingentopkrævning.

 

Kontingentet koster 400 kr. pr. halvår (2018). Opkrævningen sker som udgangspunkt i marts (for foråret) til betaling 1. april og i september (for efteråret) til betaling 1. oktober.