Om os

Siden 2017 har lokalrådene i Fjællebro-Kværkeby, Vigersted, Jystrup-Valsølille og Haraldsted-Allindemagle arbejdet med at etablere et arbejdsfællesskab, hvor samarbejde på tværs er overskriften.

I 2020 går arbejdet med et fælles aktivitets- og naturhus i Vrangeskov i gang med et stormøde mandag d. 6. januar kl. 19 på Vigersted Skole.

Dialogmøde 2018

D. 18. januar 2018 blev der indkald til et dialogmøde for alle borgere i den nordlige del af Ringsted Kommune.

På dialogmødet vil arbejdsgruppen fortælle om, hvad ”drømmen” eller visionen med klyngesamarbejdet er – og deltagerne vil blive præsenteret for de muligheder, der kan være med til at binde området og landsbyerne sammen.

Ideen med mødet er, at vi møder folk fra vore nabosogne og nærtliggende lokalområder og indleder en åbenhjertig og konstruktiv dialog. Vi skal lytte til hinanden og være åben for nye tanker og ideer.

Mødet bliver ledet af Louise Glerup Aner, der er tilknyttet som proceskonsulent.

På mødet vil der være en grundlæggende introduktion i, hvad en klynge egentlig er for en størrelse og hvad den kan hjælpe os med.

To nøglepersoner fra tilsvarende afsluttede pilotprojekter i henholdsvis Vordingborg og Syd Djurs, vil fortælle om erfaringer fra deres klyngeprojekter. Her kommer vi til at høre lidt om udfordringerne og om helt nye muligheder for samarbejde på tværs.

Mødelederne vil guide alle fremmødte lokale borgere gennem en workshop, hvor vi kigger på, hvad klyngesamarbejdet kan bruges til og hvordan vi finder frem til de styrker og fælles værdier vi har.

“Vi glæder os til at fortælle mødedeltagerne om de foreløbige drømme og ideer samarbejdet indtil nu har bragt på banen – og vi glæder os ikke mindst til at høre, hvad klyngen fremadrettet skal arbejde med”, siger projektkonsulent Louise Glerup Aner.

”Noget af det landsbyklyngesamarbejdet kan bidrage med, kan f.eks. være at koordinere arrangementer, lave en fælles kalender, optimere faciliteter, skabe ny bosætning eller stå stærkere overfor kommunen. Dialogmødet skal sammen med en kortlægning af hele vores område være input til det videre arbejde, hvor målet kan være at få udarbejdet en fælles udviklingsplan, som kan løfte de mange større og mindre landsbyer i området. Derfor håber jeg, at rigtig mange vil deltage. Alle er velkommen – med eller uden ideer” fortsætter Louise Glerup Aner.

I snart et år har en initiativgruppen i lokalrådene sammen med nabolandsbyerne drøftet mulighederne for at etablere og udvikle et tættere samarbejde og en måske fælles identitet i landsbyerne Ringsted nord. Det er der allerede kommet en del møder ud af.

Søndag den 21. januar 2018 stod idéen om Landsbyklynge Ringsted Nord sin prøve. Her var mødt næsten 100 mennesker til stormøde på Vigersted Skole med efterfølgende spisning i Vigersted Forsamlingshus.

TV2-Øst lavede et indslag, klik her hvis videoen ikke vises ovenover

Her er et par billeder fra dagen:

Der er foreløbig nedsat en styregruppe, der har arbejdet med klyngeideen siden foråret 2017. Styregruppen har deltagere fra

  • Fjellebro-Kværkebyegnens Borgerforening
  • Landsbyforeningen for Jystrup og Omegn
  • Haraldsted-Allindemagle Lokalråd
  • Vigersted Lokalråd

Alle borgere med tilknytning til de fire lokalråd var inviteret til dialogmødet. Det vil nu udkrystallisere sig i en lang række arbejdsgrupper på tværs af landsbyerne, så det egentlige arbejde med at skabe fællesskab og sammenhold mellem vore landsbyer for alvor kan blive skudt i gang.


Klyngesamarbejdets overordnede tese er, at der sandsynligvis er sociale, økonomiske, kulturelle og selvopfattelsesmæssige potentialer i et klyngesamarbejde.

Etablering af landsbyklynger handler om at teste klyngesamarbejdet som metode til at fremtidssikre og udvikle lokalområdet. Der er tale om tættere samarbejde mellem landsbyer, enten ud fra naboskab eller ud fra interessefællesskab som fx madproduktion, musik, kunst, idræt, faciliteter eller andet. Samarbejdet kan handle om at skabe fælles aktiviteter, at samles om fælles faciliteter, at koordinere arrangementer mm.

Mange små samfund gennemgår forandring i disse år. Udviklingen har konsekvenser for alt fra livskvaliteten til økonomien i yderområderne.

Et stærkt foreningsliv er ofte nøglen til en livskvalitet, der gør lokalsamfundet til et godt sted at leve. Nogle gange er det måske oplagt at lave en lokal fællesforening, hvor man samler og koordinerer aktiviteter, faciliteter og bestyrelse, og på den måde sikrer en højere kvalitet i tilbud.

Landsbyklyngen arbejder ud fra tesen om, at attraktive lokalsamfund er dem, hvor glade borgere har en velfungerende hverdag og fritid. Visionen er at skabe et fremtidssikret og attraktivt bosætningsområde i harmoni med Midtsjællands skønneste naturperler.


De fire lokalråd har allerede revideret deres helhedsplan eller er i gang med at revidere den. Alle har besluttet at Klyngesamarbejdet Ringsted Nord vil være en del af lokalrådenes helhedsplaner. Klyngesamarbejdet er godkendt af Ringsted Kommune, der ligeledes står som projektholder. Projektet er ligeledes godkendt som Klyngesamarbejde med tilskud fra Realdania og Lokale- og Anlægsfonden med DGI som sekretariat. I alt 25 projekter i Danmark får tildelt økonomiske midler.

Landsbyklynger er en model for landsbyudvikling, som skal understøtte samarbejder på tværs af landsbyer. Målet er at vise nye veje til, hvordan dette samarbejde kan skabe grundlag for det gode liv på landet.

Baggrund for projekt landsbyklynger
Over de sidste 40 år er befolkningstilvæksten i de større byer accelereret. Det har efterladt mange mindre landsbyer med færre indbyggere og arbejdspladser, og denne udvikling har ført mange forandringer med sig. Tidligere kunne man ofte bo, arbejde og have en aktiv fritid i landsbyen, men i de senere år har mange landsbybeboere oplevet, at skoler er lukket, busruter er blevet nedlagt, og købmænd og brugser har drejet nøglen om. Faldende folketal og skatteindtægter udfordrer kommunens evne til at opretholde serviceniveauet, skabe vækst og sikre livskvaliteten i lokalsamfundene. Landområderne står derfor i en større omstilling i nyere tid. Den tendens ønsker Realdania, DGI og Lokale og Anlægsfonden, som står bag projekt Landsbyklynger, nu at ændre på.

Teorien bag
Partnerskabets overordnede tese er, at et klyngesamarbejde indeholder både sociale, økonomiske, kulturelle og selvopfattelsesmæssige potentialer. Udgangspunktet for projekt Landsbyklynger er en overordnet hypotese om, at landsbyer står stærkere, når de står sammen. At landsbyer der ligger i nærheden af hinanden, skal samarbejde om og prioritere mellem forskellige tilbud og faciliteter. Derigennem kan landsbyerne styrke fællesskabet og livet i landsbyerne, samtidig med at den kommunale service og drift optimeres. I en landsbyklynge finder flere landsbyer sammen i et nyt fællesskab, og byerne og deres borgere samles om, deler og fordeler alt fra identitet og institutioner til foreninger og rekreative tilbud. I en landsbyklynge er det måske ikke alle landsbyer, der kan beholde deres hal – til gengæld kan landsbyerne til sammen igen stille hold. I klyngerne bruger landsbyerne hinandens styrker til at udvikle den enkelte landsby og hele klyngen. Her bruger man hinandens styrker til at skabe fælles identitet, sociale fællesskaber og til at styrke, bevare og prioritere mellem aktivitetsmuligheder og fælles faciliteter. På den måde udnyttes både menneskelige og fysiske ressourcer på tværs.

Foreløbigt udkast til vision for Landsbyklynge Ringsted Nord, der omfatter lokalsamfundene i og omkring Kværkeby, Fjellebro, Vigersted, Jystrup-Valsølille og Haraldsted-Allindemagle.

  • Vi vil seriøst arbejde for at vores 4 lokalområder bliver endnu bedre at leve og bo i. For borgere i alle aldre. Gennem hele livet.
  • Vi tror på, at vi kan mere, når vi arbejder sammen. Og at det samlede lokalområde kan styrkes ved samarbejde og synergi på tværs af landsbyer og sogne. Dette gøres ved at synliggøre og bringe lokale potentialer i spil, og ved at flere borgere bliver aktivt deltagende.
  • Vi vil arbejde for at styrke tillid, samarbejde, aktiviteter og fællesskab på tværs af landsbyerne.

Indtil videre har vi forslag til tre konkrete temaer, som klyngen evt. kan arbejde med:

  • Udvikling af muligheder for bedre tilgængelighed til naturen og for at anvende områdets unikke og smukke natur til glæde for endnu flere
  • Fælles strategi for videreudvikling af områdets mange faciliteter
  • Styrke fællesskab og aktiviteter i området

Den igangværende proces er i sin spæde start – med det formål at finde frem til de borgere i klyngeområdet, der har lyst til at byde ind med idéer. Ligeledes arbejdes der på at finde frem til borgere, der gerne vil være med til af drive processen frem mod et endnu bedre lokalsamfund.

Fjellebro-Kværkebyegnens Borgerforening
Landsbyforeningen for Jystrup og Omegn
Haraldsted-Allindemagle Lokalråd
Vigersted Lokalråd

Hvad er en landsbyklynge?

En landsbyklynge er et antal landsbyer med tilknyttede landområder, der samarbejder om fælles strategiske mål. Det sker i en netværksstruktur, hvor landsbyerne benytter hinandens styrker til at udvikle både den enkelte landsby og hele klyngen.

Fakta om vores klynge
Beliggenheden er i Ringsted Kommunes nordlige del. Ringsted Kommune er projektejer og deltager med viden og en tilknyttet medarbejder.

Der er ansat en projektkonsulent separat til dette klyngeprojekt:
Louice Glerup Aner
Telefon: 50 73 71 91
Mail: aner@naboskaber.dk

Geografi for klyngen er landsbyerne og lokalområderne omkring Kværkeby-Fjællebro, Vigersted, Jystrup-Valsølille og Haraldsted-Allindemagle.

Indbyggertal i klyngen:

  • 1.368 i Vigersted
  • 1.299 i Fjællebro-Kværkeby
  • 1.449 i Jystrup-Valsølille
  • 1.294 i Haraldsted-Allindemagle

Navn
Klyngesamarbejdet Ringsted Nord
– som foreløbig arbejdstitel

Mulige Fokusområder i projektet:

  • Etablering af en fælles organisering på tværs af vore landsbyer.
  • Involvering af borgerne via bl.a. borger- og dialogmøder.
  • Etablering af arbejdsgrupper.
  • Arbejde med strategiske mål for hele klyngen med respekt for de enkelte landsbyer.
  • Etablering af en styrket og fælles kommunikationsindsats, der sikrer relevant information om klyngen.
  • Gennemføre en kortlægning af aktiviteter og mødesteder i klyngen.
  • Arbejde med en plan for optimering, tilpasninger og nye tiltag.
  • Etablere et styrket samarbejde med Ringsted Kommune, så borgere og kommune i fællesskab optimerer den kommunale service.

Foreløbig vision

  • Vi vil seriøst arbejde for at vores 4 lokalområder bliver endnu bedre at leve og bo i. For borgere i alle aldre. Gennem hele livet.

Vores mulige emneområder

  • En rigtig god udnyttelse af naturen på den gode måde. Vores egen ”Nationalpark” nord for Haraldsted Sø og Vigersdal Å. Gerne bundet op via Oplevelsesstien i retning mod nord.
  • Fælles optimering og udvikling af aktiviteter indenfor motion og idræt.
  • Et samlet sogneområde med alle 6 kirker.

UDFORDRINGEN
Vi står overfor store omstillinger. Det kræver mod til beslutninger, samarbejde og måske helt ny veje for udvikling. Vi har oplevet, at skoler er lukket, busruter er blevet nedlagt og at købmænd og brugser har drejet nøglen om. Vore landsbyer rummer sammen med deres opland mange frivillige borgere og aktive foreninger med ressourcestærke medborgere. Det handler om at få mange flere med og få nye ideer til udvikling. Vi hader afvikling. Hvis vi vil bevare eller øge kvaliteten i de eksisterende tilbud, må vi handle. Kun på den måde kan vi fortsat danne rammen om det gode liv på landet.

VI STÅR STÆRKERE, NÅR DE STÅR SAMMEN
Vi tror på at en ny organisering af vore landsbyer i et klyngesamarbejde styrker samarbejdsevnen og øger landsbyernes evne til at se langsigtet på udviklingen af lokalområdet. Det betyder, at dannelsen af en landsbyklynge kan bruges som planlægningsværktøj til at understøtte vores fælles udvikling. Det gælder på tværs mellem landsbyer og gælder i de enkelte landsbyer.

PROCESSEN
Processen for etableringen af vores landsbyklynge strækker sig over ca. 18 måneder og består af fem faser.

DGI understøtter processen med en konsulent, som vil være med til at inspirere frivillige og som er med til at drive processen:

  • Fase 1: Her etableres projektet med en styregruppe, som bliver ansvarlig for projektet og varetager dets overordnede styring. Ligeledes kommunikeres projektet bredt ud, og der rekrutteres frivillige, som ønsker at engagere sig i det nye samarbejde.
  • Fase 2: Her udarbejdes en kortlægning af klyngen med fokus på de potentialer, der kan styrke klyngens identitet og udvikling. Denne del består bl.a. af en borgerundersøgelse, som sendes ud til alle borgere over 16 år i klyngens geografi. Ligeledes etableres der i denne fase en fælles kommunikationsplatform.
  • Fase 3: Her arbejdes der på baggrund af kortlægningen fra Fase 2 med en vision for det videre arbejde. Med udgangspunkt i denne vision udvælges enkelte indsatsområder, som fremadrettet prioriteres.
  • Fase 4: Her udarbejdes der handleplaner og projektbeskrivelser for de valgte indsatsområder.
  • Fase 5: I sidste fase afrundes projektet, og der laves en strategiplan, som fungerer som pejlemærke for den langsigtede udvikling af området.

Sekretariatsbetjening
Til at gennemføre den indledende kampagne og understøtte udviklingen af landsbyklyngen og strategiplanen er et toårigt fagligt sekretariat etableret hos DGI. Sekretariatets opgave er at bidrage med faglig sparring til strategiplaner, facilitering af netværk, udvikling af viden, samt formidling af kampagnen. Sekretariatet kan kontaktes for yderligere information på sekretariat@landsbyklynger.dk

TEORIEN BAG
Idéen bag Landsbyklynger er en hypotese om, at landsbyer står stærkere, når de står sammen. At landsbyer der ligger i nærheden af hinanden, skal samarbejde om og prioritere mellem forskellige tilbud og faciliteter. Derigennem kan landsbyerne styrke fællesskabet og livet i landsbyerne, samtidig med at den kommunale service og drift optimeres. F.eks. kan flere landsbyer finde sammen i et nyt fællesskab, så borgere samles om, deler og fordeler alt fra identitet og institutioner til foreninger og rekreative tilbud. I klyngen bruger landsbyerne hinandens styrker til at udvikle den enkelte landsby og hele klyngen. Her bruger man hinandens styrker til at skabe fælles identitet, sociale fællesskaber og til at styrke, bevare og prioritere mellem aktivitetsmuligheder og fælles faciliteter. På den måde udnyttes både menneskelige og fysiske ressourcer på tværs.

De første erfaringer fra andre
Der har været etableret fem pilotprojekter i henholdsvis Syddjurs, Faaborg-Midtfyn, Ringkøbing-Skjern, Vordingborg og Hjørring Kommuner. De fem pilotprojekter blev afsluttet med en evalueringsrapport. Samlet set viser evalueringen bl.a. at landsbyer står stærkere, når de står sammen.

Konklusion:
94 % vil anbefale projektet til andre lokalsamfund

  • 87 % mener, at projektet har styrket lokalsamfundenes evne til at samarbejde
  • 87 % mener, at projektet har højnet deres evne til at se mere langsigtet på udviklingen af området

HVORNÅR STARTEDE IDÉEN OM LANDSBYKLYNGER
Realdania, DGI og Lokale og Anlægsfonden har siden 2015 samarbejdet om projektet og yder delvis tilskud.

  DEFINITIONEN PÅ EN LANDSBYKLYNGE

  • En landsbyklynge er et antal landsbyer, der samarbejder om fælles strategiske mål. Det sker i en netværksstruktur, hvor landsbyerne benytter hinandens styrker til at udvikle både den enkelte landsby og hele klyngen. Landsbyklynger handler om at skabe
  • en fælles stedsidentitet, et socialt fællesskab og om at samles om og prioritere mellem fælles fysiske faciliteter og aktivitetsmuligheder.
  • en model for landsbyudvikling, som understøtter samarbejder på tværs af landsbyer og lokalområder.
  • nye veje til, hvordan samarbejde kan skabe grundlag for det gode liv på landet.

FORMÅLET MED LANDSBYKLYNGER
Formålet med landsbyklynger er at understøtte nye samarbejder på tværs af landsbyer for herigennem at styrke livet på landet. Vi skal ikke kun se til. Vi skal handle aktivt.